Velkommen til mit liv!
The first casualty of blogging is yourself
Jeg tror på, at hvis man giver noget af sig selv, så får man rigtig meget igen. Jeg har læst litteraturvidenskab, semiotik og sociologi fra bl.a. Goldsmiths College, University of London, og har en diplomuddannelse udi singlelivet - Cand.ik.c.røv.for.fartstriber.
Jeg kalder mig Space, fordi jeg er lidt af en drømmer, der til tider er overgearet og har lyst til at omfavne hele verden. Og Mermaid fordi jeg andre gange bare har lyst til at gemme mig ubemærket i bølgerne. Troede også jeg var havfrue af stjernetegn op til en meget sen alder (kunne ikke finde dem i horoskoperne).
Jeg har heddet Spacemermaid på nettet siden 2004. Januar 2006 blev jeg kontaktet af Bogudvikling, der ville udgive min blog fra Fyldepennen.dk. Et år efter - og mange søvnløse nætter - takkede jeg ja - og udkom maj 2007 med “1001 tårs tøsetanker”. Min opfølger “Skydykker uden faldskærm” udkom efteråret 2008 - og kan læses selvstændigt.
Fin billigste pris på www.bogpriser.dk
Jeg skiftede blogsted til Urban, da x-kæresten fandt min tidligere blog, men blev hovedblogger på kultursiderne.
Jeg er redaktør til daglig og gæstelærer på Carsten Islingtons historiefortælleruddannelse og skriver klummer for Femina og Urban. Jeg laver workshops i blogs og har været ude på skoler i hele landet.
Nb. Jeg bliver rigtig, rigtig glad for kommentarer!!! Glæder mig til at lære jer derude bedre at kende og skrive om stort og småt.
spacemermaid1001@gmail.com
Tegninger af Niels Valentin Dal


29. maj 2007 kl. 15:47
Hej spacemermaid….sikke et frisk pust man får kastet i hovedet efter at have “leget” rundt på din side et stykke tid…Min søster havde lagt siden i mine foretrukne hjemmesider, og efter en mislykket engelskeksamen idag, gik jeg derind i et håb om at finde noget der kunne få mig op over overfladen igen…Nu har jeg det lidt bedre og kan med sikkerhed sige at du beholder pladsen på mine foretrukne
Jeg er bare ked af at jeg ikke har opdaget “dig” noget før.
Nå men nu er det historieeksamen der gælder, så det vil jeg videre med…Men på gensyn.
5. august 2007 kl. 10:56
Suveræne billeder, du skriver! - derfor ligger du også øverst på min blogroll
Tak for kommentaren (really, tak!). For fede formuleringer. For løbende inspiration. Ciao (for now)…
9. april 2008 kl. 16:57
Hej space!
Jeg er faldet for dine skriverier, tak
(.. og dine blå sko!)
10. april 2008 kl. 17:07
Kære Ann - tusind tak
12. maj 2008 kl. 15:35
Du har nu fået en trofast læser,
der fremover vil læse dine gode indlæg!
- Mille
12. maj 2008 kl. 15:35
.. Og som gerne vil eje dine blå stiletter!
12. maj 2008 kl. 18:47
Millevanille - det var da dejligt!
Tak for det.
Stiletterne vinker til dig.
10. november 2008 kl. 22:30
Hej Spacemermaid,
Jeg så dig i Go’morgen Danmark for ikke så længe siden. Det lød spændende og enormt inspirerende.
Men først nu har jeg haft tid til at snuse rundt herinde - jeg tror jeg bliver hængende en rum tid, hvis det er okay ;-).
Jeg er netop selv begyndt at blogge, så jeg er tørstig efter god inspiration. Og du har givet mig noget til glasset. Jeg kommer tilbage efter en refill.
Rikke
(Og tillykke med bogen for resten. Det er stort. Jeg skal helt sikkert læse den)
10. november 2008 kl. 23:40
Hej Rikke - hvor dejligt med nye besøgende! Skønt at kunne inspirere til at skrive. Det kan klart anbefales, og blogverden er en varm og spændende ting at engagere sig i.
17. januar 2009 kl. 00:49
heeiiii Space…. jeg er ved at læse din bog og nøøj jeg hulker af grin… Hvor er du dog typisk dagligdags (beder dig om ik at opfatte det negativt) og hvor kan man sætte sig i dine situationer…. Din far er virkelig elskelig… grinede flere dage efter jeg havde læst om hans udbrud til ris ala mande-spisning og han ved “held” fik mandlen… skriver selv blog, men på den berygtede tv2…. meget rart at have et sted og smide sine oplevelser… håber og glæder mig til en bog nr2
- Anne
17. januar 2009 kl. 01:16
Kære Anne - hvor skønt at høre! Og min bog nummer to er lige kommet og hedder “Skydykker uden faldskærm”. Tak for hilsenen, den blev jeg glad for