Bogomtale: 22 tricks - om at skrive godt
Jeg sluger alt, der handler om at skrive. Thomas Oldrups bog, der udkom i april, er let og overskuelig og kan klart anbefales. De fleste danske bøger om emnet vil for meget og bliver lidt for teoretiske eller dømmende til min smag.
Bloggere elsker jo selv at skrive, og “22 tricks” er faktisk rigtig fed - også selvom man måske ikke kaster sig ud i skønlitteratur. Journalister kan også lære at skrive mere levende. Det er altid lækkert at læse noget, der er kælet for. Og endnu sjovere at skrive det.
Bogen er delt op i 22 tricks såsom: “Brug alle sanser”, “Kom til sagen” og “Husk psykologien”. Den er spækket med øvelser og humoristiske/tankevækkende citater om forfattere:
“Ingen forfatters kone har nogensinde forstået, at forfatteren arbejder, mens han glor ud af et vindue.” Amerikansk journalist.
(Det gælder også for kvindelige skribenter med kærester, skulle jeg hilse og sige).
De mange tricks er blandt andet fremført på Hald Hovedgaard, og fantasy forfatter Lene Kaaberbøl skriver forordet. Bogen kan læses både af garvede forfattere og elever, der vil blive bedre til at skrive stil. Den er især rettet mod folkeskolen og gymnasie-elever, men lad ikke det afskrække dig, hvis du ikke lige rammer målgruppen.
Trick 5 hedder “Brug gode tillægsord”. Vi ryger ofte ned i fælden, hvor vi skriver, at en mand er “lækker”, blomsten er “speciel” eller aftensmaden er “god”. Thomas Oldrup opfordrer til, at man opfinder egne tillægsord:
“En julemand kan være beskægget, en folkevogn kan være boblet, en vandkande elefantagtig og en stueplante kan være strithåret.”
Det befriende ved bogen er, at der ikke er nogle løftede pegefingre. Man kan mærke, den er skrevet af en, der selv brænder for at skrive og giver lysten videre:
“Min erfaring er, at de bedste tekster kommer ud af noget, som forfatteren virkelig føler noget for. Man kan som regel mærke om han/hun virkelig har noget på hjerte.”
Det er også rart med lidt humor og rum til forskellighed. For nogle tager det lang tid at finpudse en tekst, mens andre spytter dem ud. Han skriver, at Leonard Cohen og Bob Dylan mødtes i Paris, og Dylan spurgte, hvor lang tid det tog ham at skrive “Hallelujah”:
“To år,” svarede han.
Cohan spurgte bagefter hvor lang tid det tog Dylan at skrive sangen “I and I”, som han lyttede meget til på det tidspunkt.
“Femten minutter,” svarede Dylan.
“Men jeg løj,” indrømmede Cohan senere. “Jeg sagde til ham at det tog to år, men det var nok snarere tre, eller fire. Og han løj helt sikkert også. Det tog ham sikkert ti minutter.”
Trick 20 går på at gøre personerne levende. Forfatteren skriver:
“Når du først har fået læseren på krogen, ved at beskrive et menneske, vi interesserer os for i en vigtig konflikt, kan vi holde til at læse uanede mængder om vedkommende. Men kun hvis vi du har skabt et menneske, som virkelig fascinerer os”.
Han råder til, at bipersonerne bør være lige så interessante som hovedpersonen.
Efter hvert kapitel og trick er der et dårligt eksempel i form af en tekst, hvor man kan finde brølere. Dem kunne jeg godt undværre, men de er nok ment som pædagogisk værktøj i undervisningen.
For folk der har taget skrivekurser, er der ikke noget nyt under solen (for at bruge en kliché-vending, som forfatteren advarer imod 
), men alligevel er det en virkelig effektiv bog om emnet. Den hænger rigtig godt sammen og er god at have på skrivebordet. Her er både råd til, hvordan man kommer igang, hvad man skal forholde sig til under skrivningen, og hvad man skal være opmærksom på i redigeringen.
Og vigtigst af alt: Du behøver ikke vente med at skrive, til du bliver inspireret.
“22 tricks om at skrive godt” af Thomas Oldrup. Fåes også på biblio.
144 sider, Phabel/Art People
3. september 2007 kl. 12:15
Kender du denne blog http://www.mortenbrunbjerg.dk/blog/
Han har skrevet meget længe, men fokuserer på det spirende forfatterskab nu.
3. september 2007 kl. 12:17
Carina - det gjorde jeg ikke. Tusind tak for linket!
3. september 2007 kl. 17:56
Lyder som en rigtig god bog. Jeg er ellers meget forsigtig med at læse bøger om at skrive (jeg er paranoid-angst for at tabe mit “jeg” i mine skriverier, og komme til at overbruge redskaberne så meget at jeg glemmer “mit touch” … hvor højtidlig højrøvet må man have lov til at være?
) Men jeg tror måske jeg vil give den her en chance 
Synes i øvrigt at det der citat fra den amerikanske journalist var fantastisk! Skal lige hilse og sige, at det ikke kun er forfatterens kone/mand - det er skam også forfatterens lærere. Den replik bliver jeg simpelthen nødt til at huske til min næste kemi-time på skolen - er efterhånden berygtet for at stirrer drømmende ud af vinduet
“Lad mig være! Jeg arbejder faktisk! … at du ved det.” 
3. september 2007 kl. 20:25
Flame - det er også det citat, jeg elskede ved første øjekast. Jeg arbejder for fanden! Kan I ikke se det i mit drømmende men meget tænksomme blik
Jeg synes, det er god læsning, der slet ikke trækker noget ned over hovedet på skribenten. Giver bare et par skrivefifs, som man kan nyde godt af. Og fjerner lidt af mystikken ved at være forfatter. Det er jo også et håndværk…
3. september 2007 kl. 21:09
Ja, space. Hvad er det lige at folk ikke forstår?
It’s serious buisness! Det er jo ikke fordi vi vælger at kikke drømmende ud af vinduer - vi nyder det jo ikke - det er jo en del af vores tunge ansvar 
Tror jeg vil prøve at opsøge den bog - lyder meget inspirende!
Kom til at tænke på … kunne aldrig finde det fede postkort du havde på gaden. Kan man mon bestille det nogen steder på nettet i stedet?
4. september 2007 kl. 09:15
Flame - jeg har en bunke af mine postkort (gud har lovet at sende et til en anden blogger også). Jeg kan godt sende dig nogle, hvis du har lyst
Bare mail mig din adresse.
Fik faktisk en aftale med Stockendahl i Jægersborggade om at have mine kort liggende, men glemte det så. Måske jeg skulle spørge He´s boghandel der også. Så propper de det i poserne. (Hov tænkte lige højt)