Forfatter fik 25 år
onsdag, 5. september 2007Jeg skrev tidligere om en krimi-forfatter, der blev sigtet for mord på grund af en roman, der lagde sig lidt for tæt op af et mord.
Han har nu fået 25 år for mordet.
Tak til Anastacia for tippet!
Jeg skrev tidligere om en krimi-forfatter, der blev sigtet for mord på grund af en roman, der lagde sig lidt for tæt op af et mord.
Han har nu fået 25 år for mordet.
Tak til Anastacia for tippet!
Forfatteren Leonora Cristina Skov har skrevet om sin oplevelse af en hård anmeldelse som debutant (Bukdahl slagtede hende) og sin efterrationalisering her. Hun er ikke selv kendt for en blid kæft i Smagsdommerne fx. En Aschehoug debutant fik nogle knubs på den bekostning for nylig.
Ret interessante tanker når man selv har prøvet at blive ristet i ilden. Jeg synes, det er svært med hårde anmeldelser. Men nu hvor jeg har fået min debut lidt på afstand, så tror jeg, at det bliver lettere at trække på skuldrene næste gang. Det er jo som sagt en kunst at sætte folks pis i kog. Og den tager jeg gerne på mig!
Faktisk har det moret mig lidt bagefter (lidt, altså). Men vi får se. Nu er jeg jo ikke kendt for at have verdens største pansertykke filter…
Alligevel er det vigtigste processen. Det at skrive. Så er alt det andet bare indpakning. Og det hjælper at vide, at der findes mange med-spaceinder derude af begge køn, der deler oplevelserne. Fik jo positive tilbagemeldinger i mails og kommentarer. Så er det lettere ikke at tage barsk kritik så personligt.
Håber ikke at nogle debutanter giver op pg.a. en hård medfart. Tror det nu ikke, men man kan selvfølgelig godt blive lammet, som Leonora Christine Skov beskriver. Det er vel egentlig bare menneskeligt.
Jeg sluger alt, der handler om at skrive. Thomas Oldrups bog, der udkom i april, er let og overskuelig og kan klart anbefales. De fleste danske bøger om emnet vil for meget og bliver lidt for teoretiske eller dømmende til min smag.
Bloggere elsker jo selv at skrive, og “22 tricks” er faktisk rigtig fed - også selvom man måske ikke kaster sig ud i skønlitteratur. Journalister kan også lære at skrive mere levende. Det er altid lækkert at læse noget, der er kælet for. Og endnu sjovere at skrive det.
Bogen er delt op i 22 tricks såsom: “Brug alle sanser”, “Kom til sagen” og “Husk psykologien”. Den er spækket med øvelser og humoristiske/tankevækkende citater om forfattere:
“Ingen forfatters kone har nogensinde forstået, at forfatteren arbejder, mens han glor ud af et vindue.” Amerikansk journalist.
(Det gælder også for kvindelige skribenter med kærester, skulle jeg hilse og sige).
De mange tricks er blandt andet fremført på Hald Hovedgaard, og fantasy forfatter Lene Kaaberbøl skriver forordet. Bogen kan læses både af garvede forfattere og elever, der vil blive bedre til at skrive stil. Den er især rettet mod folkeskolen og gymnasie-elever, men lad ikke det afskrække dig, hvis du ikke lige rammer målgruppen.
Trick 5 hedder “Brug gode tillægsord”. Vi ryger ofte ned i fælden, hvor vi skriver, at en mand er “lækker”, blomsten er “speciel” eller aftensmaden er “god”. Thomas Oldrup opfordrer til, at man opfinder egne tillægsord:
“En julemand kan være beskægget, en folkevogn kan være boblet, en vandkande elefantagtig og en stueplante kan være strithåret.”
Det befriende ved bogen er, at der ikke er nogle løftede pegefingre. Man kan mærke, den er skrevet af en, der selv brænder for at skrive og giver lysten videre:
“Min erfaring er, at de bedste tekster kommer ud af noget, som forfatteren virkelig føler noget for. Man kan som regel mærke om han/hun virkelig har noget på hjerte.”
Det er også rart med lidt humor og rum til forskellighed. For nogle tager det lang tid at finpudse en tekst, mens andre spytter dem ud. Han skriver, at Leonard Cohen og Bob Dylan mødtes i Paris, og Dylan spurgte, hvor lang tid det tog ham at skrive “Hallelujah”:
“To år,” svarede han.
Cohan spurgte bagefter hvor lang tid det tog Dylan at skrive sangen “I and I”, som han lyttede meget til på det tidspunkt.
“Femten minutter,” svarede Dylan.
“Men jeg løj,” indrømmede Cohan senere. “Jeg sagde til ham at det tog to år, men det var nok snarere tre, eller fire. Og han løj helt sikkert også. Det tog ham sikkert ti minutter.”
Trick 20 går på at gøre personerne levende. Forfatteren skriver:
“Når du først har fået læseren på krogen, ved at beskrive et menneske, vi interesserer os for i en vigtig konflikt, kan vi holde til at læse uanede mængder om vedkommende. Men kun hvis vi du har skabt et menneske, som virkelig fascinerer os”.
Han råder til, at bipersonerne bør være lige så interessante som hovedpersonen.
Efter hvert kapitel og trick er der et dårligt eksempel i form af en tekst, hvor man kan finde brølere. Dem kunne jeg godt undværre, men de er nok ment som pædagogisk værktøj i undervisningen.
For folk der har taget skrivekurser, er der ikke noget nyt under solen (for at bruge en kliché-vending, som forfatteren advarer imod
), men alligevel er det en virkelig effektiv bog om emnet. Den hænger rigtig godt sammen og er god at have på skrivebordet. Her er både råd til, hvordan man kommer igang, hvad man skal forholde sig til under skrivningen, og hvad man skal være opmærksom på i redigeringen.
Og vigtigst af alt: Du behøver ikke vente med at skrive, til du bliver inspireret.
“22 tricks om at skrive godt” af Thomas Oldrup. Fåes også på biblio.
144 sider, Phabel/Art People
Hvis en absinth-drikker ikke skulle få udgivet en digtsamling, så ved jeg snart ikke…
Sådan Cegebe! Godt gået og tillykke! HURRA.
Ps. Se nederst på bloggen under “Space tegninger”. Eller klik her! Er ret vild med samme tegners illustration af Clarentius, der læser “1001 tårs tøsetanker”! Stolt over den tegning ![]()
Så for satan. Og nej, jeg har ikke slået Manden ihjel (grundet printerdrama), hvilket er meget heldigt for jer, der ellers ville gå som sammensvorne i planlægningen.
I Polen er forfatteren Krystian Bala anklaget for et modbydeligt mord, hvor offeret blev tortureret. Han har skrevet bogen “Amok”, hvor han i nøje detaljer beskriver et mord, der ligner et uopklaret mord så nøje, at politiet har arresteret ham.
Forfatteren nægter sig skyldig og siger, at han bare blev inspireret af mordet. Krimien handler om en gruppe intellektuelle, der keder sig og søger trøst i stoffer, alkohol og sex. Forfatteren er 33 år, filosof, forfatter og dykker. Det skræmmende er, at det viser sig, at han kendte den myrdedes x-kæreste.
Af indicier er mordofferet på gerningsdagen ringet op hjemme fra forfatterens mors telefon. Hans mobil er væk, men Krystian solgte fire dage efter mordet en telefon af samme model på en internetaktion. Han siger, han fandt mobilen på en cafe.
Angiveligt prøvede han at snyde løgnedetektoren ved at holde lange pauser for at styre sit åndedræt, det virkede dog ikke - og der var store udslag. Dommen falder snart.
Det er fandeme uhyggeligt du!
Ps. Hvis man læser bogen, så er det lidt ligesom Snuff. Gad vide, om den bliver taget af hylderne eller bliver en bestseller.
“Kunsten at omgåes andre mennesker” af Adolph Knigge, 1788. Puh, mon vores bloggerier får ham til at vende sig i graven?
Almindelige bemærkninger og forskrifter vedrørende andre mennesker
33.
“Udstræk ikke din brevveksling, lige så lidt som din omgangskreds, ud over det tilbørlige! Det er ingen nytte til, koster penge og er tidsspilde. Følg ved valget af dem, du vil begynde en fortrolig brevveksling med.”
Ok - vi bloggere gør vist det omvendte. Lader læserne vælge os (medmindre man gemmer ting på vennelister og andre små tricks)…
“Forsigtighed er, når man skriver, langt mere vigtig, end når man taler, og lige så vigtigt er det at omgås forsigtigt med de breve, man får. Man kan knap forestille sig, hvor megen fortrædelighed, uenighed og misforståelse der kan opstå ved at forsømme denne kloge regel.
Et eneste nedskrevet, uudsletteligt ord, et eneste stykke papir, man af uagtsomhed lod ligge, har ødelagt mange menneskers ro og ofte for stedse forstyrret freden i en familie.”
(Sandt - min bedstemor er vist ikke udelt begejstret for at jeg har skrevet om hendes mislykkede risalamande i “1001 tårs tøsetanker”.) Er jeg den eneste, der bliver nysgerrig på, hvilke breve denne hr. Knigge mon fik?
“Jeg må derfor alvorligt anbefale forsigtighed med breve og overhovedet alt, hvad man skriver. Endnu en gang: et overilet mundtligt ord glemmes igen, men et skrevet ord kan endnu efter halvtreds års forløb i arvingens hænder anrette ulykker.”
Hvilke ting har du mon på samvittigheden Knigge? Derudover er det rigtig nok: Skriv ikke et ord, som du ikke vil have på en t-shirt. Både som blogger - men også især hvis du kender en blogger. Måske ser du en blogger uden at vide det. Det kan være en lusket type. Så træd varsomt med det skrevne ord…
“Hvis du kan undgå det, så læs ikke dine breve, når der er andre til stede, men når du er alene, både fordi det er det høfligste, men også af forsigtighed, for at du ikke ved dit mimespil skal komme til at røbe indholdet.”
Kan du ikke i det mindste lave en grimasse Knigge? Forarget, ophidset, forelsket? Og jeg vil i hvert fald fremover være MEGET påpasselig med mit mimespil, når jeg læser blogs. Og for så vidt forsøge at gøre det ganske alene.
Jeg har fundet en fantastisk bog i dag i min lokale loppebutik. Til ti kr. “Kunsten at omgåes mennesker” af Adolph Knigge, Arnold Busck - først udkommet i 1788. Den er skøn og humoristisk. Mange ting kan man oversætte til dagens blogverden
“Almindelige bemærkninger og forskrifter vedrørende omgang med mennesker”
14.
“Der er navnlig to grunde, som taler for, at vi ikke skal være alt for åbenhjertige over for andre: for det første fordi vi derved kan blotte vores svage sider og blive misbrugt, og for det andet, fordi folk, når man først har vænnet dem til, at man intet fortier over for dem, til sidst forlanger regnskab for hvert af vore mindste skridt og vil have alt at vide og tages med på råd om alt.
Men lige så lidt bør man være alt for indesluttet, thi så tror de, der skjuler sig noget vigtigt eller endog farligt bag alt, hvad vi gør, og det kan bringe os i ubehagelig forlegenhed og føre til at vi bliver miskendt, f.eks i fremmede lande, på rejser og ved mange andre lejligheder. Det kan i det hele taget også skade os i det daglige liv, selv i omgang med vore venner.”
Det er vist alligevel godt, at jeg har været lidt åben. Det lyder virkelig uhyggelig det med at blive miskendt i fremmede lande!!!