Man dater da 20-årige!
søndag, 19. april 2009Jeg har en klumme i Femina (sidste dag onsdag).
Den handler om tendensen til, at vi kvinder finder yngre mænd
Jeg har en klumme i Femina (sidste dag onsdag).
Den handler om tendensen til, at vi kvinder finder yngre mænd
For ti måneder siden kendte jeg ingen gravide så tæt på, at der var fare for at opleve vandet gå. Jeg og folk med børn var som Israel og Palæstina - ingen ville vedkende sig hinandens eksistensberettigelse.
Nu har jeg måtte socialisere med fjenden, idet fire af mine veninder blev gravide samtidig. De var alle karrierekvinder med peberbøsser. Nu er de som forandrede. Følgende stadier er noteret:
Kender du Shaggys sang ”It was not me”? Det er soundtracket her. Da jeg arbejdede på et plejehjem for svagtseende ældre, hviskede en dement dame med et lumsk smil: ”Jeg blev gjort gravid bag min ryg”.
Jomfru Maria-effekten er en populær fortrængningsmekanisme hos de frugtsommelige. Sådan fortalte A, at de ellers havde besluttet sig for at vente: ”Men én gang og bam!” Ved nærmere granskning viste det sig, at det der ”Bam” tog to måneders ubeskyttet ondulering og en kostomlægning, så det var mere sådan et baaaaaaaaaam.
De ubeskyttede kvinder deler alle en utrolig overraskelse over at være blevet gravide. Og her er tale om eksemplarer, der førhen tog fortrydelsespiller, hvis de havde delt sæde med et hankøn i bussen.
Når du ringer til en gravid, vil det lyde som om, at vedkommende taler fra en dyb brønd. Spørger du, om du vækkede dem, bliver det benægtet højt og skingert, og du får at vide, at du ikke skal sygeliggøre dem.
De bliver mærkeligt fulde af alkoholfri øl, som de bare må smage. Ting som ”Lov mig en vild bytur, når jeg har fået tingesten ud af mig” bliver sagt med et bedende udtryk. ”Så skal vi rigtig danse”. Her aner du, at de er ved at køre lidt af sporet. At rigtig danse er ikke noget, I har gjort siden halvfemserne.
Det er gået op for de gravide, at de faktisk skal være mødre. Men før dette kan ske, skal de føde! Alle emner fra tomatsauce til lønforhandling drejes ind på fødsler. Her tvangsindlægges du til historier og fotos af folk, der sprækker, skriger og bløder.
C stoppede en fremmed med baby i Metroen og spurgte om fødslen under dække af at være nysgerrig, velbalanceret og venligtsindet. Som resultat fik hun fortalt, at det føltes som at skide et græskar ud.
Det tog en uge at berolige hende, men det var en fejl for mig at kalde det en naturlig smerte: ”Hvad ved du OVERHOVEDET om det, du har ALDRIG født og bruger ikke engang tampax men bind!”
Du stiller op til et maraton, men ved målstregen er der intet. Alene undrer du dig over, hvorfor du løb, og hvor de andre er henne. Sådan er det at være veninde med en, der går fra gravid til at være mor. De forsvinder sporløst (ikke på baaaaaaaaaam-, men på pist-måden).
A var den eneste, der overholdt sin termin, ellers var der hulkende natteopkald i slutspurten: ”Jeg bliver det eneste permanent gravide menneske”. Men der blev født, og der blev… stille.
Hvis du er heldig, får du sms´er med babyernes vægt og længde. D skrev ”Flot søn på 35 cm” efterfulgt af en ny besked ”Hov, smuk dværg! Ammehjerne? 53 cm seføli”. Øh, nå ja? Det er som at få et masseproduceret postkort fra Kos om badevandets temperatur.
Ved min side ligger fire tillykke-gaver. Måske børnene får dem til deres 1 års fødselsdag, når deres forældre har overskud, og mødrene er muteret tilbage.
Femina klumme