Så kom man på uni!
fredag, 19. december 2008Wauv, sort på hvidt! Det troede jeg aldrig skulle ske for mig. På pensumlisten på Nordisk Institut, Aarhus Universitet.
Arkiv for kategorien ‘Blogroman’
Ja Gerda, hold din kæft!
søndag, 7. december 2008Sikke en dejlig adventsgave af en ellers skrap litterat! 
God advent til jer, og jeg lover, at Gerda bliver bagbundet og får gaffatape på i det nye år.
Tusind tak!!
tirsdag, 2. december 2008For de mange mails om Skydykker uden faldskærm. Det er så dejligt at vide, at bogen rører noget i jer!
Jeg skal nok svare alle personligt, men indtil da vil jeg bare lige fortælle, at det varmer rigtig meget.
Berlingske: Kærlighedens sukkerknald?
fredag, 28. november 2008Berlingske Tidende skriver om Skydykker uden faldskærm på side 15 i bøger i dag. Det er jo dejligt i en stor avis og så på en fredag - bortset fra at anmelderen ikke er lutter positiv.
Men sætningen “Spacemermaid har et stort humoristisk og sprogligt overskud og formår med stor underholdningsværdi at tumle og kikse sig igennem single-kvindens banegårdskærlighed” bløder alligevel meget op.
(Selvom jeg nu ikke ved, hvor meget singlekvinde og banegårdskærlighed, der er over den weblogroman )
Anmeldelsen kan læses her på nettet. Det er interessant, at der er SÅ forskellige meninger om den.
Anmeldelser: Hvem der var cool
fredag, 21. november 2008Jeg synes, at forfattere/kunstnere, der er ligeglade med anmeldelser, er utrolig cool. De hviler i sig selv og er hårde som klipper i deres tro på sig selv.
Jeg er IKKE sådan. Når jeg får en dårlig anmeldelse, så bliver jeg ked af det eller irriteret (hvis jeg kan mærke at anmelderen har studeret pressemeddelelsen mere end bogen). Men mest af alt føler jeg mig lidt til grin og blottet. Så frygter jeg, at forlaget sparker mig ud for altid og fortryder. Og så skal jeg virkelig hive mig op med hårrødderne, når min indre Gerda kommer på besøg. Jeg kan faktisk have svært ved at overhovedet se mennesker den dag.
Er anmeldelsen god, så føler jeg, at jeg kan klare hele verden og bliver nærmest manisk. Det har jeg lige konstateret, da det gik op for mig, at JP har skrevet om Skydykker i deres Viva-tillæg i dag. Jeg var bange, fordi JP´s anmelder mildest talt ikke har kunnet lide mine bøger.
Og så var det, at jeg næsten kom til at græde, da jeg læste ordene i JP af en anden journalist i dag. Af glæde. OG træthed. Den er positiv og læst på blookens præmisser. Der står blandt andet:
“Blogindlæggene er ærlige, selvironiske, barske og hudløse. Og det har en særlig effekt, at man som læser ved, det er en virkelig person, der står bag skriverierne. Når Spacemermaid ler eller græder, er det ikke fiktion, og måske derfor kryber hendes beretninger så dybt ind under huden på en. Man suges ind i bogen.
(…)
Samtidig er Spacemermaid ikke nogen frøken hvem som helst. Hun kan faktisk skrive. (…) Og det gør, at hun formår at formidle sine tanker og følelser klart og utvetydigt til læseren. Det føles næsten som at læse en mail fra en veninde.”
“emmer af indsigtsfulde betragtninger og eftertanker.”
Det er lidt anstrengende at være så uncool. Jeg skal nok arbejde på det, men i dag er det en fordel. Så undskyld mig, hvis jeg smiler
Fin banner
torsdag, 6. november 2008Se denne fine banner som Lindhardt og Ringhof har lavet. Den ligger på Facebook, tv2blog og urbanblog.
Jeg håber, at der bliver solgt en røvfuld bøger.
Dejlige Blog-diner
fredag, 31. oktober 2008Jeg var i Jylland igår og spiste med nogle skønne garvede blog-veninder. Det var SÅ dejligt. Bare at sidde der og kende hinanden så godt. Jeg havde mødt alle, undtagen én, før. Men alligevel virkede vi som gamle veninder, fordi vi har fulgt med i hinandens liv.
Vi fniste og sladrede. Talte om det lette og det svære. Jeg havde slet slet ikke lyst til at tage hjem og ramte først København kl. 02 om natten. På vej hjem skrev jeg plørede kærlighedserklæringer til dem alle over sms´en.
Nogle gange savner jeg fortroligheden og de mange timer, jeg plejede at bruge på at kommentere og læse og skrive, men da jeg sad der, vidste jeg, at jeg stadig er en del af det uanset.
Jeg var mærkeligt rørt og glad på vej hjem i toget. Hvor er det dejligt, at man kan møde så fantastiske mennesker gennem nettet. Det er det allerbedste ved at give et stykke af sig selv: Alt det man får igen.
Jylland og tanker
onsdag, 29. oktober 2008Er lidt rundtosset. I morgen skal jeg til Jylland i forbindelse med et interview. Det glæder jeg mig til, da det er en rigtig hyggelig interviewer, Nis Boesdal, samt en blog-ekspert, Lektor Anne Scott Sørensen, som er dygtig.
Hun har talt med en masse bloggere og udgiver noget om bloggerkulturen. Jeg synes, at det er lidt sjovt, at der forskes i den, og rart at fænomenet bliver taget alvorligt og behandlet med respekt og nysgerrighed. Hun kan komme med statistikker og teorier, når jeg måske har den mere praktiske “jeg føler og synes” erfaring. Hun forstår helt sikkert også, hvorfor jeg ikke kan skrive så privat i dag.
Bare i dag fik jeg en mail om et af mine sidste indlæg fra en tæt på, der blev stødt over noget om vedkommende. En sætning, der var skrevet med glimt i øjet og ikke ment som kritik på nogen måde. Det er jo bestemt ikke det værd, hvis folk, jeg holder af, bliver kede af det og nervøse i mit selskab for at blive udleveret. Det har aldrig nogensinde været meningen.
Derfor er min blog, som den er i dag. Mindre privat. Den kommer til at handle om udgivelsen og spækket med klummer, som jeg brænder for at skrive og give den gas i (mystisk udtryk). Klummerne giver sjovt nok ikke problemer - selv da jeg gik meget tæt på min veninde og hendes japanske kæreste. Mine bøger har overraskende også været rimelig uproblematiske for de nærmeste - nok pg.a., at der er et filter af tid i mellem det skrevne og oplevelserne.
Det er som om, at folk er mere nervøse for bloggerier, fordi man kan skrive mere ustrukturerede tanker og følelser ned akut.
Mit brusekabine er gået i stykker. Jeg må vist finde mig et bad, når jeg engang kommer hjem…
Stadig glad… og træt
tirsdag, 28. oktober 2008Virkelig fængede titel, ikke?
Nogle får energi af at være lidt i fokus. Jeg bliver en smule drænet og får lyst til at gemme mig væk. Lige så meget som jeg elsker at skrive og blive læst, så er det andet med at stå frem en udfordring. Og så bliver jeg altså lidt blufærdig, fordi emnet er så intimt.
Nu har jeg lige læst Isabella Miehe-Renards bog “På” færdig. Den er helt fantastisk. Modigt skrevet, tankevækkende, et tidsbillede og et spændende familieliv. Jeg læste den i et hug. Nu er jeg igang med Haruki Murakamis nye roman. Jeg har brug for at læse igen. For at fylde mig op med ord, i stedet for at bare skille mig af med dem.
Jeg har set en venindes skønne baby i dag. Dejlig unge. Og så kom jeg hjem til en invitation fra forlaget i forbindelse med bogforum. Og var ved at græde af glæde. Hvem sagde humørsyg?
Ellers bliver jeg drillet, fordi jeg har fået en adresse til Tina Dickow. Hun sagde ja tak til min bog, da jeg gerne ville sende den, fordi jeg beskriver en koncert i 2005 i “Skydykker”, og hvad hendes musik betyder for mig. Er der én ting, jeg har lært, så er det at anerkende kreative folk, når de rører én. Det betyder så meget. Så må vennerne fnise alt det, de vil
Nu har jeg siddet og prøvet at skrive klumme og kaseret alle tre forsøg. Kom så Space…
