Forskræk den du elsker
Forskræk den du elsker
Hvad er du bange for? Jeg er personligt overbevist om, at enhver hund er ude på at æde mig - også små pudler og gravhunde! Og selv om min frygt måske virker irrationel, så er den dybtfølt.
Forleden sad jeg alene i lejligheden i egne tanker, da jeg pludselig hørte en hund gø fra hvad, der lød som køkkenet. Jeg stivnede, og alle celler i min krop frøs. Nakkehårene fik rejsning, og jeg overvejede at hoppe ud af vinduet (fra 4. sal), men kunne ikke røre mig.
Køteren bjæffede igen, og så lykkedes det mig at styrte imod hoveddøren for at tage flugten. Dér på den anden side med fingeren i dørsprækken sad min kæreste på hug med et snedigt udtryk i ansigtet. Han havde simpelthen skræmt livet af mig for sjov ved at gø som en hund! Tårerne sprang frem og så begyndte jeg at råbe, for hele min krop sitrede stadig af skræk.
Næste dag tog jeg hævn ved at springe frem fra bag en dør og råbe ”BØH”. Og hvor er det en fryd at gøre andre bange. Da jeg gemte mig for ham og lå der krummet sammen i 3 minutters spænding og ventede på det helt rigtige tidspunkt, fnes jeg konstant og huskede alle de gange, hvor min bror har været udsat for lignende overraskelsesangreb.
Har du ikke også gjort samme manøvre, da mælketænderne befolkede din mund? Der ligger kærlighed bag torturen, og du skal slet ikke have det dårligt over at give dine nærmeste små chok, faktisk er vi med til at holde hinanden i live på den måde ved at skærpe vores sanser! Frygt er en stærk og primitiv menneskelig følelse. Det fortæller os, at der er fare, og det var vigtigt for at holde vores forgængere i live.
Når vi bliver konfronteret med fare, reagerer vores kroppe med at svede, mens hjertet danser jitterbug og opøver et adrenalin kick. Kroppen gør sig simpelthen klar til at kæmpe eller at flygte. I psykologien taler man om et ”fight, flight, freeze”-mønster. Først kæmper du, hvis du ikke kan klare situationen, så flygter du, og hvis du ikke har nogen steder at flygte hen, så fryser du. Denne biokemiske reaktion er uundværlig for at kunne håndtere pressede situationer.
Så lov mig at forskrække én, du holder af i dag – bare fordi det er jul. Det gør så godt.
Urban klumme
**Ps. I fik den sande version af, hvordan jeg forskrækkede i sidste indlæg. Var bare bange for, at det virkede urealistisk i klummen. Life is stranger than fiction 
