Tiden der blev væk
Der er noget galt i Danmark. Der er noget fælles, der er forsvundet…
”Husk at stille uret en time tilbage” var meldingen, før vi gik over til vintertid. Meget misvisende og forældet ordre! Jeg har ikke ejet et decideret ur siden 90´erne, og mobiler og computere indstiller jo sig selv, så jeg var kommet for sent til en fødselsdag, hvis jeg havde adlydt.
Frøken Klokken modtog engang over 20.000 opkald i døgnet af forvirrede danskere og var altid klar med sine høje a´er, der automatisk fik os til at bukke og drømme om småkager og muselstel. Hvis du i dag trykker 0055, får du bare en ”drop det”-hyletone og skal i stedet huske et 8-cifret telefonnummer. Nu giver tjenesten underskud.
Der er også sket noget andet uhyggeligt med tiden. I det offentlige rum kan du stadig se klokkeværk større end Anni Fønsbys fortrin på stationer og gadehjørner, men ikke alt er, som det skal være. Viserne stritter nemlig sjældent rigtigt.
Rammen til uret ved Dronning Louises bro lyser fint op, men sidst jeg cyklede forbi, så var neon-viserne forsvundet. Det var simpelthen blevet et ur uden tid! Irma-hønen ved siden af lagde stadig æg på utrættelig vis og udgør Københavns ældste lys-reklame, men viserne havde kapituleret. Uret ved Nørreport Station går også gerne forkert, og sådan kunne jeg blive ved.
Uden Frøken Klokken er vi overladt til os selv. Tiden er ikke løbet fra os, den er bare opdelt i individuelle intervaller og forskellige sprints.
Bybusserne har lært det. Hvis du for eksempel venter på en bus 5a på Nørrebro (forhåbentlig uden skudhuller), så er der en elektronisk maskine, der tæller ned i minutter til næste bus. Dét giver mening – frem for tidsplaner!
Det samme gælder digitalt tv. Vi vælger selv hvornår, vi vil se Forbrydelsen imellem yogaen og aftenkaffen, og tillæg som Tv-Dage bliver nok uden tidspunkter i fremtiden. Vi vil tilrettelægge vores hverdag fleksibelt og passe udsendelser ind i vores eget og familiens liv og ikke være afhængige af at se dem på et bestemt tidspunkt.
Os der bruger Outlook eller mobiler som kalendere får påmindelser før aftaler, så vi ikke behøver at tjekke tiden. Når vi skal mødes med bekendte, klarer vi den fælles koordinering over sms´er indtil sidste minut.
Om 6-5-4-3 sekunder har du læst denne klumme. Hvordan holder du styr på tiden, og har du også stødt på steder, hvor offentlige ure ikke virker?
Urban klumme
9. november 2009 kl. 21:07
hej spacemermaid,
sidder her og tænker, at det selvfølgelig er super fedt med nedtællingen - ser for mig, at vi slet ikke planlægger og det velkendte 80-begreb timemanagement forsvinder fuldstændigt fra vores ordforråd - work/life balance i et nedtællingsperspektiv er til gengæld lidt skræmmende, for med nedtællingen får jeg måske tanken, at jeg er ved at gå glip af noget - ens nedtælling, en andens ? hmm, ved ikke endnu hvad det er for den anden - men når den fælles tid forsvinder, hvad sker der så med den individuelle tid - kører vi på samme tidsspor, eller vil vi fremover skulle synkronisere, inden vi aftaler at tælle ned til aftale via sms’erne?
ved det ikke endnu.
mange hilsner
pernille
p.s. - uret ved østerport er også illusorisk som tidsviser men retvisende som symbol i trafikken, at jeg passerer østerport, for det har været pejlemærket for mig, når jeg cykler forbi stationen i fart….
8. december 2009 kl. 16:41
Jeg boede i Venedig i 1995 (da man stadig kunne stole på offentlige ure i Danmark) og dengang bemærkede jeg, at man absolut ikke kunne stole på NOGEN ure i Venedig.
Jeg nåede dog aldrig frem til en klar konklusion om, hvorvidt det skyldtes, at venetianerne var ligeglade med tiden eller om havde mere at gøre med, at tiden bare på en måde ikke rigtig går i Venedig.