Kunsten at gå på toilettet i fremmede huse
søndag, 31. august 2008Igår var jeg til familiefødselsdag et sted, jeg aldrig har været før. Det blev holdt i en stor have.
Jeg skulle på toilettet og gik hen til et hus med terasse. Døren stod åben, og en mand kom ud med et lille barn. Jeg hilste og gik ind. Fint hus - tillod mig at kigge lidt rundt. I tredje rum, sad der en kvinde og kiggede meget mærkeligt på mig i morgenkåbe.
Hun så bange ud. Først her gik det op for mig, at jeg er gået ind i det forkerte hus. Da jeg kom ud i haven igen, stod alle fastfrosset og grinte eller gloede på mig: “Hvorfor gik du derind?” Min kusine kom mig til undsætning “Nu skal jeg vise dig, hvor du skal gå hen.”
Hun sagde, at manden, der boede der, var stoppet op og bare gloet, da jeg gik ind i hans hus. Jeg virkede åbenbart fast besluttet og havde en vis selvfølgelighed over at gå ind, der fik ham til at undlade at stoppe mig. ![]()
