URBAN klumme: Optræk til selvsving
tirsdag, 11. marts 2008Kvinder undervurderes på samtlige områder her i tilværelsen. Nu bør vi anerkendes for vores imponerende produktion af miljørigtig energi!
Flere vindmøller pilles ned, end der sættes op, hvilket betød et minus på 10.000 kilowatt sidste år. Men Energistyrelsen mangler et vigtigt element i regnskabet: Kvinderne!!!
Vi er på få minutter i stand til at generere strøm nok til at overgå en hel vindmøllepark. Og selvom vi måske løber løbsk, som Vestas vindmøller i stormvejr, så går vi sjældent i stykker.
Min arbejdsgiver skriver i en mail: ”Hvornår kan jeg ringe? Vi skal drøfte noget.” Straks indstilles den imponerende maskine. Kroppen forvandles til et hylster for en så kraftfuld strømstyrke, at det næsten er umuligt at være i den.
Gnisterne fyger rundt og producerer det, som konfliktmægler Ingrid Ann Watson kalder katastrofetanker. Tænker: Kiggede chefen ikke også lidt mærkeligt på mig? Jeg kom vist til at kritisere noget. Han synes nok, at jeg er uduelig og arrogant. Jeg bliver fyret!
Prøver at få strømniveauet ned ved at analysere mailen, men det sætter bare ekstra fut i maskineriet. Der er ingen smiley! Der plejer ALTID at være en smiley. Ligger der egentlig et herberg i nærheden? Midt i jobindex.dk ringer min veninde. ”Jeg har mistet mit eksistensgrundlag”, klynker jeg. Hun råder mig til at slå ”drøfte” op i ordbogen. Det hjælper ikke.
Der er nu så meget strøm, at her lugter brændt. Frygtet opkald besvares med bedemandsstemme. Forstår det ikke rigtigt, da jeg tilbydes mere ansvar og bedre hyre. Hvad med fyresedlen?
Det er lettere at styre andres strømproduktion, end at kontrollere ens egen. Veninden er begyndt at se en mand. Det betyder en hvirvelvind af sms´er indenfor en time:
”Han har ikke ringet. Jeg nægter at kontakte ham.”
”Så let slipper han ikke. Har skrevet til ham!”
”Intet svar. Han vil mig tydeligvis ikke.”
”Jeg gider da heller ikke ham. Idiot!”
Da det viser sig, at manden bare spillede fodbold, indstilles strømmen. Indtil næste gang.
Tina Dickow synger i ”Cruel to the sensitive kind”, at mænd aldrig opdager den krig, vi gennemlever indeni. Lad os kalde det et vedvarende energiprojekt - med fare for støjgener.
Overvejer at meditere ved optræk til selvsving, men vi skylder på en måde miljøet at fortsætte. Det kunne føre til et gennembrud indenfor alternativ energi.
Nå, må smutte - mobilen ringer. Ukendt nummer. FUCK! Er det mon min bankrådgiver? Har han lukket kontoen uden varsel? Eller er det URBANS redaktør. Er det slut med klummeskrivning? Hvad gør jeg så med den her?
