Blog-rehab?
mandag, 31. december 2007Hvis det ikke findes, så må jeg vist oprette en selvhjælpsgruppe i overgangsfasen 
Arkiv for december 2007
Det lakker mod enden
mandag, 31. december 2007Nu er der netop sket det, som jeg kunne mærke, ville ske. At et af mine indlæg er blevet FULDSTÆNDIG fejllæst af én, der stod mig nær. Fra mit liv.
Det er et bevis på, at jeg ikke kan tillade mig at skrive på samme måde, efter jeg sprunget ud, og hvorfor jeg overvejer at stoppe. Jeg skal passe på at blive misforstået, såre eller at overskride andres grænser. Min blog er ikke længere en ventil, men en sprængfarlig bombe.
Kunne man ændre bloggen? Jeg kan sagtens skrive anmeldelser af bøger eller teaterstykker. Eller om produkter, som jeg har fået tilbudt. Men det var ikke derfor, jeg startede. Mine bloggerier har handlet om kærlighed. Til venner, partnere, familie og livet. Om det lette og det tunge. Om søgen efter en at dele det hele med.
Vejer hvert ord og har længe censureret mig selv, men kan alligevel aldrig helt vide, hvordan det tolkes.
Min bog og næste manuskript er skrevet fra hjertet. Og fordi der er gået et filter af tid, så er det ok for alle parter. Ser også frem til at de sidste ting går i orden med opfølgeren, som blev et vendepunkt.
Kan ikke rigtig skrive så åbent på nettet mere efter at have sprunget ud. Troede jeg bare kunne lade være med at nævne mit navn eller billede herinde, men det er jo bare et klik væk… Og så er der bekendte, der kender begge identiteter i dag.
Fortryder bestemt ikke noget. Det var nok kommet hertil alligevel på en eller anden måde. Og jeg har elsket det og kommer til at savne det. Meget. Men måske er det blevet tid til noget andet.
Det har åbnet så mange døre. Og jeg vil blive ved med at følge andres bloggerier og være en fortaler for mediet.
Spacemermaids årelange indlæg har givet mig en tro på, at jeg kan skrive. Og at jeg er god nok, som jeg er. At vi mennesker slet ikke er så forskellige, når det kommer til stykket. Har lært utallige fantastiske mennesker at kende indefra. Folk der også har åbnet op for mig gennem deres bloggerier eller mails. Det har været uvurderligt.
Året der gik…
søndag, 30. december 2007Her på årets næstsidste dag kigger jeg tilbage på et fantastisk og turbulent år. Jeg sprang ind i det med Acq og Sille og skrev kontrakt med Politikens Forlag.
Jeg blev forkvinde af Enlighedspartiet og mæt af mænd. Svor at jeg aldrig ville bruge ordet single om mig selv igen, fordi det peger mod en mangel. Jeg var enlig…
Det blev et år, hvor jeg tog revance fra at have haft et isoleret år 2006 og dyrkede nye venskaber og plejede de gamle. Nogle holdt eller opstod ud af intet. Andre faldt fra.
Det var året, hvor jeg blev forfatter og klummeskribent. Og gik blog-solo. Det var også året, hvor Spacemermaid fik navn, og at jeg ikke kunne bruge bloggen som en ventil på helt samme måde mere.
Det var året, hvor jeg overkom min skræk for at stille mig frem i forsamlinger. Tog ud på skoler og fortalte om at blogge. Og året hvor Cosmopolitan nominerede mig til en Fun Fearless Female award 2007.
Det var året, hvor jeg fyldte 30 år og stadig skal vænne mig til det. Det var året, hvor jeg begyndte et skriveprojekt, som jeg glæder mig til at fortælle mere om.
Det var året, hvor jeg overvejer at stoppe med at blogge (mere om det senere).
Det var et begivenhedsrigt år med både knubs og knus, hvor en rumhavfrue fandt sine ben.
Tak til alle jer, der var lige der ved min side i Blogcitys forunderlige verden 
At være D-menneske
søndag, 30. december 2007Mit døgn er vendt om. Når man har haft ferie, kan man mærke, om man er A- eller B-menneske. Jeg er helt klart noget nær en D´er. Bliver først træt kl. 03 og skal tvinge mig til at gå i seng.
Ved ikke hvordan jeg skal vende det om igen. Det må jeg bekymre mig om efter nytår. Indtil da er det meget praktisk…
Hvad er du?
Og det siger boom, boom
søndag, 30. december 2007Troede lige at der var sprunget en bombe i opgangen!!! Det var bare forskud på det nye år.
Vinduerne dirrer, og himmelen tændes op hvert tiende minut. Gad vide om det er et forvarsel om året, der kommer… så bliver det ikke kedeligt.
Ikke rart at være skudt af Amor
onsdag, 26. december 2007Sikke en jul. ALT for meget mad 
Og en mandel, der atter blev væk, selvom kusinen og jeg sværger på, at den kom ned i risalamanden i år.
Har lige været til julefrokost. Min yngre fætter, der går i 4. klasse, har fået et computerspil med navnet “Thrill Bill”. Det handler om at bygge en forlystelsespark, men jeg tror, det har skadet hans syn på kærlighed for altid.
Fætter: “Så står man der og taler med en pige, og så kommer en fed baby med en pil og skyder. Så kan man løbe alt det man vil, men hun følger efter og holder i hånden. Vildt irriterende!”
Mig: “Men kan man ikke komme af med hende på nogen måde?”
Fætter: “Du kan ikke løbe fra hende, hun spotter dig på lang afstand og kommer styrtende. Men jeg sagde til en, at hun havde en grim mund, så blev hun ked af det og gik! Da jeg så senere nærmede mig, sagde “Åh nej, ikke dig igen!”
Det er selvfølgelig også en måde at lære det på…
Rigtig glædelig jul!!!
mandag, 24. december 2007Helt tåget omkring skovhuset… og jeg blev også lidt omtåget igår 
Her dufter af and, og gaver skal pakkes ind. Og et par digte skrives (mine bedsteforældre elsker dem - jeg sværger).
Vil ønske jer alle en fantastisk jul. Håber at I får, alt det I ønsker jer… især det, der ikke hører til under træet.
Slutter af med en lille elfamorfosis af fortolkninger af rumhavfrue-figuren… Me, myself and I ønsker jer en dejlig dag og aften! Og år…
Ps. Space-Illustrationer af Niels Valentin Dahl, Pernille Enoch, Udlandsdansker og Cegebe
Kærlighed i 30´erne
lørdag, 22. december 2007Der er ved at ske noget i min venskabskreds. De fleste er i 30´erne og i etablerede forhold. Bor sammen med kæresten. De har ikke længere lange blikke i byen. Det handler heller ikke så meget om, hvorvidt partneren kan lide dem. Ikke flere analyser af sms´er (Gudskelov).
Hvis der er problemer, er det manglen på sex. Eller for meget af det. Om wc-brættet, der ikke bliver slået ned. Om arbejdsfordelingen af madlavning og rengøring. Om juletraditioner: And eller kalkun? Varm kirsebærssovs eller kold? Din familie eller min?
Efter en veninde havde klaget meget over at skulle nurse sin kæreste, som havde brækket et ben, ringede hun grædefærdig: “Han kom til at kalde mig mor!!!!” Så kunne han sgu selv humpe ned og hente sine varer derefter. Han kalder hende heller ikke mor mere.
En anden flyttede fra sin x. Og modtog beskeden: “Hvordan afkalker man kaffemaskinen?”
Vi vil ikke være en mor for vores kærester!!!!!! Vi vil realisere os selv og elskes for den, vi er. Vi vil blive stærkere sammen. Vi vil have mænd, der tager ansvar for dem selv. Og vi vil have balance i forholdet. Ellers vil vi helst leve alene…
Og man kan jo altid blive insemineret. Eller måske. For er det med børn overhovedet en god idé? Man kan jo ikke fortryde!
Flere veninder er i krise. Lige midt i julen. De ved ikke, om partneren er manden, de vil være sammen med, til begge skåler med matchende gebisser i Earl Grey. Er det ham, de har lyst til at lave mini-mennesker med? Hvis han ikke vil have børn nogensinde, skal de så give afkald på børn? Eller på ham?
Det er de store spørgsmål. Man dater ikke længere for sjov, men shopper efter en varig partner. Og ikke i tilbudsafdelingen. Ham man vil være sammen med altid. Ikke noget at sige til at man føler sig en smule presset…
En veninde med barn mener ikke, man behøver at være så skide sikker: “Der er ingen garantier her i livet!”
Men derfor kan man da godt alligevel tænke sig om og mærke efter, før man hopper sammen ud i tosomhed og bruger ord som “for altid”, “boliglån” og “gu gu”!
Og hold da op, hvor vi tænker….
“Hvad fanden laver du?”
fredag, 21. december 2007Råbte mand i jakkesæt med en plante i hånden til mig i morges kl. 7. Jeg cyklede såmænd (godt nok halvsovende) på cykelsti. Havde endda lygter på!
Selv stod han midt i kørebanen og prøvede at få en taxi ved at stikke knytnæven ud.
Og sådan ser slutningen af en julefrokost ud…
