Hårde anmeldelser af debutanter
Forfatteren Leonora Cristina Skov har skrevet om sin oplevelse af en hård anmeldelse som debutant (Bukdahl slagtede hende) og sin efterrationalisering her. Hun er ikke selv kendt for en blid kæft i Smagsdommerne fx. En Aschehoug debutant fik nogle knubs på den bekostning for nylig.
Ret interessante tanker når man selv har prøvet at blive ristet i ilden. Jeg synes, det er svært med hårde anmeldelser. Men nu hvor jeg har fået min debut lidt på afstand, så tror jeg, at det bliver lettere at trække på skuldrene næste gang. Det er jo som sagt en kunst at sætte folks pis i kog. Og den tager jeg gerne på mig!
Faktisk har det moret mig lidt bagefter (lidt, altså). Men vi får se. Nu er jeg jo ikke kendt for at have verdens største pansertykke filter…
Alligevel er det vigtigste processen. Det at skrive. Så er alt det andet bare indpakning. Og det hjælper at vide, at der findes mange med-spaceinder derude af begge køn, der deler oplevelserne. Fik jo positive tilbagemeldinger i mails og kommentarer. Så er det lettere ikke at tage barsk kritik så personligt.
Håber ikke at nogle debutanter giver op pg.a. en hård medfart. Tror det nu ikke, men man kan selvfølgelig godt blive lammet, som Leonora Christine Skov beskriver. Det er vel egentlig bare menneskeligt.

8. september 2007 kl. 17:33
Det skal lige siges, at jeg ikke på nogen måde ønsker at svine nogen til med dette indlæg. Jeg synes, det var en interessant kronik, hvor der netop tages fat i det at være anmelder og dømme andres værker - nogle gange med hårde ord. Jeg er ikke interesseret i en person som sådan men selve det at anmelde. Og effekten. Jeg er ked af, at indlægget har givet anledning til misforståelser og er læst helt ude af kontekst.
Har ikke orket at gå ind i en debat. Vil bare lige understrege at jeg ikke på nogen måde ønskede en personlig hetz. Jeg har ikke kontrol over, hvordan andre bruger indlægget, men om noget ønsker jeg et godt blogmiljø. Det betyder alt. Nu har jeg skjult alle kommentarer for ikke at diskriminere og lukket for kommentarfunktionen. Og det er dårlig stil og ikke min normale metode, men jeg er meget træt, og det er vigtigt, at jeg får noget arbejde lavet i denne weekend. Og så håber jeg, man læser indlægget for, hvad det handlede om.