Arkiv for august 2007
Klumme: “Et liv uden hemmeligheder”
mandag, 27. august 2007Har ALT for travle dage ligenu og en følelse i maven, som er svær at sætte ord på. Eller måske er det lidt for let…
På vej ud men vil lige afsløre, at jeg har klumme i Femina denne uge, nr. 34.
Den er lige sjov nok, og jeg havde ikke tænkt mig at “reklamere”, fordi jeg ikke kunne overskue, de nærmestes læsning af den. Den kammer lidt over! Men var til fantastisk familiefødselsdag igår og halvdelen abonnerer åbenbart på bladet og trak bare på smilebåndet, så skidt pyt - sket er sket
Ps. Det svære ved at bruge sig selv er, at man også kommer til at bruge de nærmeste. Det er nu super kærligt ment.
Farfars opskrift på en bestseller
torsdag, 23. august 2007Må lige fortælle, at min farfar var helt op at køre den uge, hvor Harry Potter blev udgivet. Han gik virkelig op i, hvor mange eksemplarer, der blev solgt verden over. Bedstefar har ikke selv læst serien, så jeg forstod det ikke helt. Indtil han ringede:
“Jeg har lagt en PR plan for dine bøger fremover!”
“Øh. Ok. Hvordan?”
“Hvis du virkelig vil sælge og tjene kassen, så skal du sørge for, at bøgerne bliver udgivet ved midnat verden over. Og ikke et sekund før!”
Han vil gerne stå for kontakten til forlaget, hvis det er. Jeg ved nu ikke helt, om jeg skal foreslå det til Politikens Forlag ![]()
Hvad er din skræmme-alder?
torsdag, 23. august 2007Jeg har lige fået en idé til et kreativt projekt og har brug for input om emnet. Om under en måned fylder jeg 30 år, og selvom jeg har rystet på hovedet af venner, der havde problemer med at fylde 30, 35 og 40 så kommer den nu snigende. Angsten.
Jeg VIL ikke sige farvel til 20´erne!!!
Skræmmealderen rykker jo med. Når jeg har fundet ud af, at det ikke gør ondt at være i trediverne, så begynder jeg sikkert at frygte at fylde fyrre.
Min mors skræmmealder var 50 år. Det tog hende et år at sige det højt og holde festen. Og min bedstemors var vidst 40 år. Fra den dag holdt man vist op med at tale om damens alder. Nu har hun bare fødselsdag uden at fylde noget.
Hvad er din skræmme-alder og hvorfor? Har du overhovedet en?
Det bliver måske ligefrem sjovt?!
tirsdag, 21. august 2007Jeg vil bare sige, at det gik helt fantastisk mht. at få råd mod sceneskræk. Vi har begge tavshedspligt, så jeg kan ikke opgive hvem eller hvordan, men det er super effektivt! Tog derhen med minus mod, ondt i maven og en lyst til at aflyse, og nu kan tiden ikke gå stærkt nok. (Overdrivelse fremmer forståelsen).
Skal mødes flere gange. I næste uge skal jeg fremføre noget for vedkommende. Har lige indtalt ideer til diktafon, for pludselig strømmede de til mig. Var så blokeret af frygt, at jeg slet ikke kunne komme igang. Nu er jeg vidst midt i fase 1. Inventio
(We learn, we learn). Tror faktisk det kan gå hen og blive helt o.k.
Måske endda sjovt! Yes, sgu.
1-0 til Space!
Kampen mod sceneskræk!
tirsdag, 21. august 2007Jeg er på vej over til en retoriker for at få hjælp til at blive en god foredragsholder. Det lyder så flot igen. Faktisk er det for at få tips til ikke at brække mig eller besvime foran et publikum.
Er glad for at skulle udfordre mig selv. Eller glad er måske så meget sagt. Kender I det med at have en fobi? Jeg var engang flyskræk. Og her taler vi seriøs dødsangst. Men jeg elsker at rejse og overvandt min frygt, da flertallet begyndte at dyrke den i 2001. Hvem gider at gå rundt i samme tøj som alle andre?
Nu er det mit håb at blive god til at stille mig op foran mennesker og gøre det, jeg brænder for: At fortælle historier. Det bliver noget af en indre kamp, men det er på tide at tage den. Starter i dag.
Tilsæt selv soundtrack fra Rocky!
Ps. Har I nogle fobier?
En lille velkomstkommité
tirsdag, 21. august 2007Har lige fået tip fra Roldtrolden om, at der er en notits af “1001 tårs tøsetanker” i Hendes Verden. Tusind tak!!!
Det store er, at det er min blog, der er “midtpunkt” og det er vist den første artikel, hvor min nye hjemmeside staves korrekt! Jubiii. Til nye læsere vil jeg bare lige sige, at indholdet til bogen ikke har været tilgængeligt på nettet siden januar 2006 (og mange af de intime tekster var skjult på en venneliste).
I 1001 tårs tøsetanker skriver jeg lidt mere “hudløst” end på denne blog, fordi jeg dengang ikke havde så mange læsere. Velkommen til eventuelle nye læsere…
Du behøver ikke at være skør for at være her, men det hjælper ![]()
Ugens bemærkning
mandag, 20. august 2007Må man kopiere egne tekster?
mandag, 20. august 2007Anne om Anne spørger om blogregler, og her kommer jeg til at tænke på en, jeg ikke kender. Må man have to blogge, hvor man lægger samme materiale ud?
Jeg føler lidt, at jeg “snyder”, hvis jeg fx lægger samme tekster ud flere steder. Og måske det ikke bliver så “intimt”. Men måske tager jeg fejl? Mange bruger samme tekster på forskellige blogportaler. Hvad er blogreglerne, og hvad synes I? Lægger I samme tekster ud flere steder og hvorfor?
(En Spacemermaid der nok er mest Mermaid i dag).
Ps. Vil for “sjov” skyld lægge denne tekst ud på begge blogs.
