“Solo”
tirsdag, 31. juli 2007Så “Solo” igår. Dokumentar om Jon, der vandt Popstars, blev et hit og så gik i sort. Genial dokumentar, der viser, hvordan nogle medier gør det til deres speciale at hive folk op på en piedestal for så at smadre den.
Om hvor hårde nogle pladeselskaber kan være i kampen om hits. Om hvordan det har været for en 17-årig at få en succes, som ikke kunne tackles alene. Om fans, der elsker og hader uden at kende. Den kan klart anbefales!
Og hvor må journalist Morten Resen skamme sig over, at han gik ned på det niveau, dengang han arbejdede på radioen (blev ved med at spørge om Jon var bøsse og lavede sms-afstemninger, der nærmest opfordrede til at svine ung fyr, der kæmpede for at smile, til).
Har haft frygtelige mareridt hele ugen (noget personligt) og efter dokumentaren var jeg mig, men Jon. Jeg gik gennem en smal gade, og en mand (jeg kender ham udmærket) fulgte efter mig med et våben. Modsat dokumentaren var det ikke en knust flaske, men en pistol. Jeg dukkede mig for løbske kugler. Blandt børn og hunde (sorry - ikke særlig heltinde-agtigt!)
Selvom jeg ikke havde lyst, endte jeg med at skyde tilbage i selvforsvar. Jeg ramte ham og han mig. Vågnede velvidende, at vi begge var døende. Gispede efter vejret, fordi jeg havde glemt at trække det.
